Tilslut internet på Viasat-boks

Her kan du finde alle information og svar omkring internetfunktioner og -tilslutning på de gamle Viasat-bokse.

    
  • Kan min Viasat-boks kobles på internettet?

    Ja. Samtlige Viasat-bokse kan tilkobles til internettet. Du kan læse længere nede hvordan og hvad du får ud af det.

  • 
  • Hvad kan jeg bruge internettet til på min Viasat-boks?

    Det ærlige svar er... "ikke så meget"

    Tidligere var det muligt at tilgå både Viaplay-indhold, lejefilm og film fra V Film-kanalerne m.m, men samtlige disse muligheder er med tiden flyttet til bedre og mere moderne apps (Allente-appen og Viaplay), som vi selvfølgelig også anbefaler at bruge, for at få så meget som muligt ud af abonnementet.

    Det du får ud af at slutte din Viasat-boks til internettet idag er:

    • TV-Guiden hentes via internettet, når boksen tændes. Dette går hurtigere end at hente den udelukkende via parabolen.

    • TV-arkivet er stadig tilgængeligt i menuen med blandt andet indhold fra SkyShowtime og et par kanaler. Alt dette indhold findes dog også i Allente-appen!

  • 
  • Hvordan kobler jeg min Viasat-boks til internettet?

    • Internetkabel - samtlige Viasat-bokse understøtter internettilslutning med et internetkabel fra routeren i bagsiden af boksen.
    • WiFi - har du en Samsung/Prime UHD-boks, kan denne tilsluttes til internettet via WiFi:
    1. Tryk på MENU på din Viasat/Allente fjernbetjening
    2. Gå til Opsætning og tryk OK
    3. Gå til Indstillinger og tryk OK
    4. Vælg Netværk og tryk OK
    5. Vælg Wi-Fi indstillinger og tryk OK
    6. Brug Piletasterne til at vælge dit netværk og tryk OK
    7. Indtast koden til dit trådløse netværk, ved at trykke flere gange på talknapperne på din fjernbetjening, indtil du har valgt det rigtige bogstav og tryk OK

  • 
  • "Ingen information tilgængelig"

    Oplever du problemer med internettet på din Viasat-boks, anbefaler vi at frakoble internettet og benytte Allente-appen til at finde indhold via internettet i stedet.

    Denne er tilgængelig for samtlige kunder og her finder du også langt mere indhold end der nogensinde har været tilgængeligt på Viasat-boksen.

    Allente-appen