Sort skærm

Du kan opleve sort skærm på dit TV af to forskellige årsager.

Enten er der et problem med signalet fra din parabol. Eller måske er der et problem med forbindelsen mellem din TV-boks og dit TV.

Det er heldigvis nemt at finde ud af, hvor problemet ligger. Hvis du trykker MENU på din Allente fjernbetjening, vil der normalt komme en menubjælke frem i bunden af din TV-skærm.

Hvis der ikke kommer en menubjælke frem, ligger problemet i forbindelsen mellem din TV-boks og dit TV. Der kan være forskellige grunde til, at din TV-boks og dit TV ikke taler sammen. Tjek forbindelsen mellem din TV-boks og dit TV.

Hvis menubjælken kommer frem, ligger problemet i signalet fra selve parabolen. Der kan være forskellige grunde til, at signalet fra din parabol ikke når frem til dit TV. Tjek forbindelsen mellem din parabol og dit TV.