Kopieringsbeskyttelse fejlede
Skal du se fjernsyn men kan kun se en boks, hvor der står Kopieringsbeskyttelse fejlede? Se hvad du kan gøre her.
Kopieringsbeskyttelse fejlede kaldes også for en HDCP fejl. HDCP står for High Bandwidth Digital Content Protection og er et kopieringsbeskyttelses-system, som skal forhindre ulovlig kopiering af digitalt indhold. Alle digitale apparater har en HDCP licens. Hvis et apparat ikke har en HDCP licens, eller hvis denne er ugyldig, vil man få en HDCP fejl.
Fejlen kan dog også forekomme ved fejl mellem TV-boksen og TV’et.
- Forekommer fejlmeddelelsen KUN på V Ultra HD kanalen er det fordi dit TV ikke kan vise 4K/UHD-signal. Dette er nødvendigt for at kunne se denne kanal
- Kan du se billedet fra kanalen bag ved fejlmeddelelsen? Så har du både HDMI- og SCART-kabel tilsluttet din TV-boks. Fjern SCART-kablet, og vælg den rette HDMI-kilde på dit TV
Er ovenstående ikke tilfældet? Så prøv trinene nedenfor, et af gangen, til du igen kan se fjernsyn.
- Vend HDMI-kablet om, så den ende der går i TV-boksen, nu går i dit fjernsyn og omvendt
- Sæt HDMI-kablet i en anden HDMI-indgang i dit fjernsyn. Husk at skifte kilde på fjernsynet
- Opdater din TV-boks med den nyeste software. Se hvordan du opdaterer din TV-boks
- Opdater dit TV. Hvis du har behov for hjælp, skal du kontakte TV-producenten
- HDMI-kablet kan være defekt. Forsøg med et andet