Kontroller venligst signalstyrke og -kvalitet

Skal du se fjernsyn, men får du denne fejlmeddelelse på en eller flere kanaler? Få hjælp til at løse problemet.

Denne fejlmeddelelse fremkommer, hvis din TV-boks ikke modtager signal fra din parabol. Fejlen kan opstå på en eller flere kanaler - dette skyldes, at kanalerne ligger på forskellige frekvenser. Fejlen er en lokal fejl, og den ligger altid i dit eget udstyr.

Har du mere end én TV-boks tilkoblet parabolen vil det hjælpe at tjekke, om fejlen forekommer på flere TV-bokse.

OBS! Fejlen kan opstå i forbindelse med uvejr. Er der kraftig regn, sne eller blæst, skal du vente med at løse fejlen, indtil vejret har lagt sig.

Fremkommer fejlmeddelelsen på flere af dine TV-bokse ligger fejlen i parabolens opsætning. Skynd dig at tage kontakt til os på telefon 45 100 100 eller læs om vores servicetjek.

Forekommer fejlen kun på én TV-boks kan du i mange tilfælde løse fejlen ved at foretage en afisolering af dit antennekabel. Det er som regel nok at afisolere kablet i den ende, der er tilkoblet din TV-boks. Vi anbefaler, at du lader den inderste kobberleder stikke 5-7 mm ud over skruemekanismen.

Du kan altid kontrollere kvaliteten af dit signal ved at følge de 3 trin nedenfor.

  1.  Tryk MENU på din fjernbetjening
  2.  Tryk på HØJRE PIL på din fjernbetjening, indtil OPSÆTNING er i midten. Tryk OK
  3.  Vælg SIGNALTEST og tryk OK

Værdierne vil stå nederst til højre, og de bør være på mindst 60 %, både ved signalstyrke- og signalkvalitet. 

Hvis ikke ovenstående løser udfordringen ligger fejlen enten i din TV-boks eller i selve antennekablet. For at udelukke, at det er TV-boksen der er defekt, kan du teste TV-boksen med et andet antennekabel.