Ukendt aktivitet på min bruger
Vi har desværre i den seneste måned oplevet en del rapporteringer fra kunder, som oplever at have fået bestilt noget på deres abonnement (f.eks. Max Premium) eller opgraderet deres pakke uden selv at have gjort det.
Problemet skyldes desværre svindlere som bruger lækkede emails og kodeord fra andre sider til at få adgang til og misbruge konti på forskellige streamingtjenester; herunder Allente.
Ingen datalæk hos Allente
Det er vigtigt at pointere, at der ikke er tale om et datalæk fra Allentes systemer!
- Svindlerne bruger en af de mange lister over stjålne eller lækkede brugeroplysninger, der cirkulerer i kriminelle kredse.
- Svindlerne får derefter en computer til at teste disse legitimationsoplysninger mod en række forskellige websider; herunder streamingtjenester som Allente.
- Når de får et "hit", kan de misbruge den eksisterende konto og hente personlige oplysninger eller foretage bestilling og ændringer på brugerens vegne.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dine brugeroplysninger er blevet lækket og er tilgængelige i kriminelle kredse, kan du gå til linket nedenfor og indtaste den e-mailadresse, du bruger til din Allente-konto.
Kontrollér din mailadresse her
Hvad skal jeg gøre?
Er der blevet bestilt eller ændret noget på dit abonnement, som du ikke kender til eller har du mistanke om at din bruger bliver misbrugt, skal du hurtigst muligt ændre det kodeord du bruger til din Allente-konto. (sørg for at kodeordet ikke også bruges med samme email andetsteds...)
Det kan du gøre ved at logge ind på Min side og gå til Profil eller ved at følge nedenstående link:
Er der blevet bestilt noget på dit abonnement, som skal slettes igen, kan du ydermere kontakte kundeservice på 45 100 100 eller selv opsige / nedgradere på Min side.