Paradise Hotel
Paradise Hotel er tilbage med sin 21. sæson, der efter sigende skulle være vildere og vådere end nogensinde før. Det originale Paradise er tilbage for fuld knald, som man siger 🫢 Følg med fra 1. januar!
Reality Awards
Det årlige Reality Awards afholdes i KB Hallen den 18. januar, hvor alle vennerne fra tv er nomineret i kategorier såsom ‘Årets drama’ og ‘Årets scoring’. Forbered dig til showet og find dine favoritter i Allentes omfattende arkiv af realityprogrammer.
X Factor
X Factor starter også op igen med en ny sæson på TV2. Følg håbefulde sangtalenter – og dem, der bare er håbefulde – når de gør deres bedste for at imponere dommerne allerede fra 27. december. Varm eventuelt op med de to seneste sæsoner på TV2 Play.
Som du kan se, er der slet ikke nogen grund til at forlade sofaen, så vi har i den anledning udråbt denne årets første måned til realityjanuar og fundet frem til det nyeste og det bedste reality, man kan se med Allente. Nedenfor kan du se titlerne opdelt i kategorier, så der er noget for enhver smag.
Fest og farver
Ex on the Beach
I samme boldgade som Paradise er et af de største realitykoncepter 'Ex on the Beach', som findes i både dansk, nordisk, britisk og amerikansk format. Her installeres deltagerne i lækre omgivelser med fri bar, og alt er fryd og gammen, indtil ekskæresterne dukker op, og dramaet begynder. Konceptet findes i utallige sprogversioner og spinoffs, så der er nok at gå i gang med.
Sommer i Magaluf
I 'Sommer i Magaluf' følger vi Nikolaj Hvidmand, hans kæreste Anne Plejdrup (kendt fra fra 17. sæson af Paradise Hotel) og deres crew af rejseguider og ex-paradisoer, der tager turen til Mallorca for at spice festen endnu mere op.
Dating
Dating på TV2 Play
Mange af realityprogrammerne handler om dating og måske endda kærlighed, og på TV2 har de specialiseret sig i landlig dating med 'Landmand søger kærlighed' og 'Kærlighed hvor kragerne vender'. Se en flok deltagere kæmpe om roser og den store kærlighed m/k i henholdsvis 'Bachelor' og 'Bachelorette'.
Alene sammen
I den yderst afdæmpede ende af datingprogrammerne har vi 'Alene sammen', hvor to singler tilbringer ti dage sammen på en øde ø i den svenske skærgård uden distraktioner. Gad vide, om det afstedkommer pinlig tavshed, ukontrollabel irritation eller ægte kærlighed? Det kan gå alle veje!
For the love of DILFs
I den helt anden ende af spektret finder vi 'For the love of DILFs', hvor bølgerne går højt, når en flok fyrige himbos og sexede daddies 👬 danner par på kryds og tværs. Løjerne styres af Stormy Daniels (ja, hende, der kender Trump), som aldrig er bange for at sige sin ærlige mening.
Taktik og råstyrke
Robinson Ekspeditionen
'Robinson Ekspeditionen' er dansk realitys grand old man med 25 sæsoner på bagen. Se deltagerne kæmpe med og mod hinanden, sulten og udmattelsen i tropiske omgivelser, når Jakob Kjeldbjerg brøler "Sæt i gang!”.
Overlevelse på TV2 Play
Deltagerne i 'Flokken' skal finde hinanden i de bulgarske bjerge og samarbejde for at vinde den store præmie, mens deltagerne i 'Korpset' bliver udsat for ekstrem belastning, våde udfordringer og tørre tæsk af djævelske elitesoldater gennem 8 laaange dage.
Forræder
I 'Forræder' handler det om taktik og være mere snu end de andre. Man må lyve og bedrage og skabe alliancer, men man kan hurtigt komme til at stole på den forkerte. Se Heino Hansen narre alle de andre kendte i første sæson, og følg ukendte danskere med hang til bedrag i sæson 2.
Jaget vildt
Efterforskerne i 'Jaget vildt' tager alle midler i brug for at fange otte kendte på flugt. Kendisserne må være opfindsomme og holde sig skjult i ti dage for at undgå at blive afsløret, mens efterforskerne kan overvåge deres telefoner og dankort 🕵️
Politi og trafik
Blå blink på Max
Hvis du er sådan en, der er på efterforskernes hold i 'Jaget vildt', vil du helt sikkert få noget ud af 'Politijagt' og 'Gadebetjentene', hvor vi følger danske betjente håndhæve loven på gader og stræder.
Autoriteter og uniformer
Hvis man nu bare er til mænd i uniformer, er 'Strøgvagterne' på Max også et godt bud! Og når du nu har binget trafikovertrædelser i 'Fanget på politiets kamera' (også på Max), kan du følge de farverige typer i 'Kørelærerne' ovre på TV2 Play, der giver tips og tricks til, hvordan man egentlig bør køre bil.
Kendte
Tobias og Patricia
Følg de kendte og deres familier, når de bygger rede og bygger om…
The Family Stallone
… når farmand Sylvester er en verdensberømt skuespiller…
Diamantfamilien
… og når man hedder Pitzner til efternavn.
Til middag hos
Du kan også være med, når danske kendte laver mad til hinanden.
Få adgang til reality og alt det andet kvalitetsunderholdning med Allente! Vælg mellem Max, SkyShowtime, Nordisk Film+, TV2 Play, OUTflix, C More m.fl., og skift mellem dem hver måned. Du får altid 19 TV-kanaler og Viaplay Film & Serier med i købet.