«Jeg levede rock’n-roll-livet allerede som tiårig»
Josephine Bornebusch om den nye serie Harmonica
Karrieren er gået i stå – præcis ligesom ægteskabet. For at redde det, som står til at reddes begiver musikerparret Harry og Monica sig ud på en nostalgiturné. Harmonica er en serie om mange artisters store mareridt; at blive glemte «has-beens». Og om at finde tilbage til kærligheden!
Koncertarenaen er fyldt. Et hav af arme bølger i luften. På scenen skriger Josephine Bornebuschs karakter Monica ekstatisk i mikrofonen «Manchester, ARE YOU READY?». Kort sagt: manges største drøm.
Er det en gammel drøm, som går i opfyldelse?
– Tværtimod. Hverken Jonas eller jeg går med sådan nogle uudlevede drømme om at blive popstjerner. Men fedt, at du tror det, så fungerer vores skuespil da, siger Josephine Bornebusch.
Nej, det var ikke at posere med guitar, synge hjerter i knas eller en anden popstjernekliché, der fik hende og Jonas Karlsson til at skabe serien Harmonica. Popverdenen var snarere en oplagt mulighed for at iscenesætte det, de egentlig ville skildre – et ægteskab, der var gået i stå.
– Jeg var til en koncert med First Aid Kit og indså at lige præcis den musik er særlig scenisk, man får så mange billeder i hovedet. Så ringede jeg til Jonas og sagde at «det par, som vi har snakket om, skal det ikke være et afdanket country-par?». Og dermed fik vi sat en scene for parret.
Sådan blev bandet Harmonica altså født. De havde et gigantisk hit i starten af 00'erne med Champagne og var superstjerner i et par år. Så gik det lidt mere sløjt. Da vi møder dem er Harry og Monica i parterapi og diskuterer skilsmisse. De bestemmer sig for at forsøge at reparere ægteskabet, karriere og privatøkonomi med en nostalgiturné. Men det skal vise sig at være lettere sagt end gjort. Porblemerne hober sig op, men kærligheden begynder at spire igen.
Josephine Bornebusch spiller overfor Jonas Karlsson i Harmonica.
Er det en måde at belyse, at I som skuespillere også er bange for at blive glemt?
– Ja, det er det absolut. Man tænker jo altid, om det man laver bliver ens sidste jobb. Jeg havde netop instrueret en porduktion i England, da jeg ringede til mine agenter for at spørge, om det ikke var bedre, at jeg selv sagde op, fremfor at få sparket? Jeg var helt sikker på, at det var dårligt.
Desuden, tilføjer hun, handler det om hele tiden at minde sig selv om ting, man har bedrevet, i dette tilfælde sangen Champagne – til trods for, at man har skrevet, spillet og turneret med en milliard andre sange.
Er Solsiden din Champagne?
– Det var den i hvert fald på dét tidspunkt. Af og til kan jeg godt tænke «hvorfor spørger du ikke til de ting, som jeg virkelig har lagt hjerteblod i?». Men som musiker tror jeg, at det er endnu værre. De vil måske gerne skifte genre, måske er de blevet mere modne - og så er det eneste folk vil høre et cover af det hit, de havde for 25 år siden.
Hvordan er det med dit eget rock’n-roll-liv så?
– Min far var lydtekniker. Han rejste på turnéer med band som Europe og Roxette, da de var på toppen af deres karrierer. Af og til var jeg med i turnébussen. Så på en måde har jeg jo levet rock’n-roll-livet siden jeg var ti år. Men ikke på andre måder. Jeg er mere til en kop the og en god serie hjemme i sofaen.
Harmonica havde premiere 20. februar, og derfor kan du allerede nu se den i Allente-appen.
Serien Harmonica er allerede ude!
Kærlighed og showbiz, eller er man nødt til at vælge?<br><br>Gå ikke glip af denne musikalske dramaserie om Monica og Harry (Josephine Bornebusch og Jonas Karlsson). Serien havde premiere 20. februar på Viaplay, og derfor ses allerede nu - klik på linket i slutningen af artiklen.<br><br>